Til startsiden

Mail til webmaster

Startside Før du bygger
L O K A L E   R Å V A R E R

Sjællands Odde - Lokale råvarer

Økologisk mel, brød, kød, spegepølse, æg og ost - smag og kvalitet er i top. Varerne er altid friske, især de mange ting, som de stammer fra deres egne marker lige uden for.

Sommerens bær og grøntsager fra deres egen jord er i en klasse for sig. Som noget nyt, har Birkemosegård fået et sortiment af økologisk vin og brød bagt af mel fra deres eget korn. Kalve- og oksekød er også fra deres egen besætning. Hvis man skal være sikker på at få fersk kød, er det en god ide, at ringe i forvejen og bestille.

Kung, som passer butikken ved en masse om sine vare, og fortæller gerne om sorter, smag og dyrkning. Det er altid en god oplevelse at handle her, og skal man bruge 4 gulerødder behøver man ikke betale for et helt kilo i en plasticpose.

Hjemmeside Birkemosegaard

Honningurt

Honning er en af de fødevarer, der tager aller mest smag af den egn den kommer fra. Hos Honningurt på Oddenvej 332 i Havnebyen laves den helt lokale honning med masser af smag fra omegnens vilde blomster.

Foruden honning sælges også et mindre udvalg af syltede lækkerier og andet. Når du handler, kan du også få lidt tips om honningens mange muligheder og måske en opskrift med i købe.

Hjemmeside Honningurt

Birkemosegaard

Økologisk gårdbutik med stort udvalg. Birkemosegaard på Oddenvej 165 har et lækkert udvalg af økologiske og biodynamiske grøntsager og frugt.

Cecilie KA71


Fiskeskipper Steen Jørgensen har fået ny kutter, og er tilbage ved molen i Havnebyen. Når bånde kommer ind med fangst kan du købe helt friskfanget fisk og skaldyr direkte fra kutteren.

Følg Steen og hans nye kutter Cecilie på Facebook, så kan du følge med i hvor han fisker og hvornår han lander frisk fisk i havnen:

FRISK FISK fra Cecilie KA 71 - Odden Havn

Odden Fisk

Odden Fisk på havnen kender alle. Det er svært at begrænse sig, når man - ofte efter lang tid i kø - når frem til hele det store udvalg af fisk,skaldyr og røgvarer.

Når der er liv i havnen, er der også gang i en lille udeservering med fiskeretter og koldt fadøl.

Ørnberg  - Vin fra Sjællands Odde


Hvis man rigtig skal gi' den gas, og byde gæsterne på en komplet "terroir" menu, så er prikken over i'et at servere vin fra de lokale vinbønder på Ørnberg Vin. Ørnberg Vin holder til på Hvidelykkegård, på Drusbjergvej 2, Østervang. Vinene kan købes i gårdbutikken.

Druerne har rigtig suget til sig af Sjællands Oddes gavmilde sol. Ørnbjerg har hjemført fine priser for nogle af deres bedste vine.

Hjemmeside Ørnberg Vin

Kastanielys

Kastanielys på Søndervangsvej 39 er oprindelig et lysstøberi og en lysforretning. Men i dag er sortimentet udvidet betydeligt med tøj og nips.

Kastanielys forhandler også Ørnbergs vine og et udvalg af øl fra Odden Bryghus i Overby Lyng.

Røgeriet

Friskrøget laks, makrel og meget mere. Friskrøget får en helt ny betydning når man handler direkte foran de store røgeovne omgivet af duften fra ulmende bøgeflis.

Ud over at være et indkøbssted (der desværre ikke har åbent så tit) er selve røgeriet en seværdighed med sin unikke beliggenhed og smukke bygninger. Bygningerne er tegnet af Arne Jacobsen. Ud mod skrænten har røgeriet opstillet picnicborde, så man kan nyde de indkøbte råvarer på stedet og med en fantastisk udsigt fra toppen af klinten.

Læs mere på Facebook: Røgeri - Sjællands Odde

Denne side er opdateret d. 13-04-2020