Områdets historie - livet i enevældens tid
Livsformen
Livsformen har været stort set den samme siden middelalderen. Om kirken eller kongen ejede jorden har ikke haft den store indflydelse på menneskenes dagligdage på odden. I generation efter generation er viden og færdigheder gået i arv. Samfundet på odden har været stort set selvforsynende. Landbrug og lidt fiskeri fra mindre både, der kunne trækkes op på stranden, har skaffet mad på bordet. Jagt på sæler og marsvin er også nævnt i en kilde. Ved Yderby har der været en ophale- og stejleplads neden for klinten.
Folkene i de lave stuer har haft mange færdigheder. Næsten alt blev tilvirket i husholdningen. Kvinderne har kartet, spundet garn, farvet og vævet og strikket uldtøj. Mændene har skåret skeer af horn og flettet kurve af pil.
At brygge øl har for bondekonen og pigerne været lige så meget rutine, som det at tilberede grød eller bage brød. Indsamling af bær, syltning og henkogning har naturligvis også hørt til - hvis der var råd til sukkeret. Biavl har ligeledes været en del af den viden der gik fra generation til generation. Kylling har været søndagsmad og steg af okse, lam eller gris har hørt højtiderne til. Slagtning af en ko eller en gris var et omfattende projekt. Det omfattede fremstilling af blodpølse, finker af indmaden og pølser af alt alle de ureelle stykker. Herefter skulle der saltes og røges.
Høstarbejde i 1700 tallet. Akvarel af Rasmus Christiansen, der i 1920'erne sikldrede landbrugets udvikling
Vores område
Dengang har vores område Yderby Lyng ikke været under plov og der har ikke været fast beboelse. Det har slet ikke kunnet svare sig at dyrke så mager jord med datidens plove. Men fårene med hyrdedrengen har nok kunnet finde noget at leve af. Der kunne også sankes brænde og måske skæres lidt lyngtørv. Når det var sæson kunne man samle bær og svampe. Så på sin vis har vores område bidraget til at der kom mad på bordet, blev tilført vitaminer og lidt variation i smagen.
Samfærdsel
Det er uklart hvor afsondret Overby og Yderby har været. Over land har der ikke været megen forbindelse til omverdenen. Nogle kilder mener, at området vest for Ebbeløkke har været overskyllet af hav helt op i 1300 årene. En kilde hævder - med Caspar Wessels kort fra Det Kgl. Videnskabers Societet i 1771 som kilde, at der ikke har været en vej igennem det store moseagtige område vest for Ebbeløkke Bakke. Et tilsvarende kort fra 1773 er i dag tilgængeligt på nettet.
Klik på kortet for at se et større udsnit (åbner i nyt vindue)
Det ser ud til, at vejen dengang havde linjeføring end rute 21 har i dag. Ved bakkerne ved Ebbeløkke gik vejen helt ude ved kysten neden for skrænterne. Der hvor vi i dag kører langs Kattegat forbi Overby Lyng, har vejen den gang slået et stort sving helt over til Sejrø Bugten.
Søvejen
Søvejen har dengang været langt at foretrække til transport. Handel foregik derfor mest ad søvejen. Vi ved, at købmænd fra Helsingør nu og da har gæstet Yderby for at købe korn og sælge sukker, salt m.v. Odden havde en vis tilknytning til Helsingør, fordi den rent militært hørte under Kronborg Rytterdistrikt. Faktisk havde Nykøbing Sjælland allerede i 1240 fået status af købstad og dermed haft kongeligt monopol på al kræmmerhandel i hele Ods Herred. Men det har købmændene i Helsingør åbenbart ikke taget så tungt. Et gammelt dokument viser, at bønderne på Odden i 1783 ansøgte om at måtte udskibe korn til Helsingør i stedet for til Nykøbing Sjælland. De angav, at anløbsforholdene i Helsingør var bedre, og handelen der langt mere livlig. Men der kan også have været andet der trak i den rige og internationale handelsby ved Øresund.
Sejlbåd fra dansk kobberstik fra 1658
Folketælling
En folketælling fra 1787 viser, at befolkningen i de to landsbyer i Odden Sogn har udgjort 337 personer. Højby sogn var herredets største med 1260 personer. Samme år bor der kun 532 mennesker i købstaden Nykøbing. I hele Danmark har der på det tidspunkt kun boet ca. 800.000 mennesker og her af boede langt hovedparten ca. 667.000 i landdistrikterne.
Skolegang
Som en følge af reformationen var konfirmationen blevet indført. Alle børn - både drenge og piger - skulle derfor kunne læse. Frederik d. 4 byggede i årene 1721 - 1727 i alt 241 Rytterskoler rundt i landet. Der var ikke tale om rideskoler. Betegnelse skyldes, at hærens 12 rytterdistrikter stod for etableringen af skolerne. Pensum var først og fremmest Den lille Katekismus. Alle børn fra 6 år var forpligtede til at deltage og undervisning var gratis. Skolerne tilbød også, at børnene kunne lære at skrive og regne, men så måtte forældrene betale skolepenge. Ved konfirmationen skulle poderne kunne læse og forklare kristendommens grundsætninger tilfredsstillende - ellers kunne de ikke blive konfirmerede.
Først nogle år senere i 1736 byggede kongen Odden sogns første skole i Overby. Skolebygningen ser ud til at være opført efter samme tegninger som rytterskolerne. De var alle bygget efter kongens anvisninger med grundmur af "Flensborg mursten", afvalmet tegltag og gulve af mursten. Denne skole var sognets eneste frem til 1879, hvor der kommer en skole i Yderby.
Billedet er taget i starten af 1900 tallet.
Landboreformen
Landsbyernes dyrkningsfællesskab og trevangsbruget var ikke særligt effektivt. Kongen havde rundt i Europa set, at nye driftsformer og selveje kunne mangedoble udbyttet af landbrugsjorden. I 1757 nedsatte kongen en kommission, der skulle forberede en ophævelse af dyrkningsfællesskabet, sikre fæstebønderne bedre vilkår for dyrkningen og igangsætte en gradvis overgang til selveje.Det gik dog lidt trægt med at få de nye tanker gennemført. Jyderne var de første til at komme i gang, men det ser ud til at man her i herredet har været mere sendrægtige.
Udskiftningen
Markerne omkring landsbyerne var delt op efter et retfærdighedsprincip. Jorden var delt op i områder af forskellig beskaffenhed. Det bedste område var herefter delt op i smalle striber af jord, så hver af gårde i landsbyen fik deres del - på samme måde med de ringeste jorde og de der lå ind imellem. Dette puslespil skulle nu lægges om, så hver gård fik sin jord samlet til individuel dyrkning. Yderby Lyng, landsbyens fælleseje, blev også udmatrikuleret så hver gård fik sit eget stykke.Udskiftningen var rent teknisk en besværlig og bekostelig proces med opmålinger, mageskift og udfærdigelse af dokumenter. I Odsherred kom udskiftningen og de mange mageskift af jordlodderne først rigtigt i gang i 1782. Og i vores sogn gik man først i gang 10 år senere.
Udflytningen
Ikke alle gårde kunne få store reelle jordstykker direkte op til gården, der hvor den lå i landsbyen. Nogle af gårdene måtte flyttes ud af landsbyen, så de kunne ligge på deres egne marker.
Landsbyens jordløse havde tidligere klaret sig, fordi de havde ret til at lade deres dyr græsse på fællesjorden. Det var slut nu, så for at sikre dem en eksistensgrundlag, fik de tildelt små jordlodder - ofte af den ringeste jord. Hermed var en ny underklasse af husmænd skabt.
Udflytningen af gårdene fra Overby og Yderby kom i gang sidst i 1700-tallet. Esbjerggård (Oddenvej 246) flyttede ud fra Overby i 1790 og Drusbjerggård (Drusbjergvej 1, Østervang) i 1794. Fra Yderby flyttede Brandtoftegård (Søndervangsvej 43) i 1790 og Søndergård (Sydvestvej 2) i 1797. De færreste havde umiddelbart råd til at bygge nyt, så der gik en del år før der kom gang i byggeriet af fritliggende gårde og husmandshuse.
På dette kort fra 1895 kan man se, at der er sket en hel masse. Området vest for Gnibenvej (mod Sejrøbugten), er nu dyrket som landbrug eller plantage og der er etableret veje. Tornerosebugtens område ligger stadig overvejende hen som overdrev. I den nordlige ende, hvor Therosevej er i dag, er Yderby Skærvefabrik så småt begyndt udvindingen af sten.
På dette kort fra 1808 kan man se, at "Lyngen" er fordelt mellem bønder og husmænd i Yderby. Der er endnu ikke huse eller gårde i området.
Denne side er opdateret d. 27-07-2015
