Områdets historie - udviklingen tager fart i 1900-tallet
Havnebyen og havnen
I slutningen af 1800-tallet var der stigende trafik til den lille anløbsbro ved Yderby. Sildefiskeriet var godt i de år, og mange fiskere, både lokale, fra Gilleleje, Isefjorden og fra Sverige solgte fangsten ved Yderby. Broen var kun en pælebro med ringe beskyttelse imod havet. Man kunne kun losse fangster i stille vejr. Hvis det pludselig blæste op, måtte man hale bådene op på stranden og fiskerne måtte overnatte på de nærliggende gårdes hølofter.
Lodsen på Gniben havde søgt handelskammeret om hjælp til anlæg af en havn. Staten bevilgede pengene til opførelse af en egentlig havn i 1900. Desværre var sognerådet ikke så villige til at punge ud til de nødvendige anlægsarbejder. Derfor gik der nogle år inden byggeriet kom i gang i 1908 - 1909.
Nogle af byens raske drenge på tømmerstokkene ved den halvfærdige havn
Strandkanten - senere Den Gyldne Hane
Den nyansatte havnefoged lod den bygning opføre, der i dag huser Den Gyldne Hane. Oprindelig rummede bygningen bolig for havnefogeden, havnekontor, et lille pensionat og stald til tilrejsende sildeprangeres heste.
Endnu var vejnettet dårligt og lastbiler en sjældenhed. Så de første år kom leverancer af foderstoffer, kunstgødning, kul, byggematerialer og stykgods via havnen.
Efterhånden blev fiskeriet dog det dominerende. I 1912 var der 26 erhvervsfiskere og 10 lejlighedsfiskere i havnen. Havnen blev flere gange stærkt medtaget af storme, og blev udbygget med en ydermole.
Tuneventyret
I 1920-erne begyndte man at kunne fange tun i Kattegat, og Havnen blev et mekka for trofæfiskeri på tun. Velhavende folk fra ind- og udland kom forbi for at få den oplevelse med. Nogle kom i egen lystyacht, andre hyrede lokale fiskere til at sejle for sig. Dette fiskeri fortsatte helt op til 1960.
På billedet ses fabrikant C. Cherly med sin fangst, sit fiskegrej og sine hjælpere. C. Cherly var fabrikant og ejede varehuse flere steder i landet. Den velhavende fabrikant var blandt de første i danmark, der fik bil. Han var en ivrig lystfisker og byggede huseet på Havnevej 22 som sit sommerhus i 1939.
Havnebyen vokser
Billedet er fra ca. 1910 og viser "villakvarteret". En helt ny by var ved at skyde frem på de små parceller rundt om havnen. Huset forrest til højre er brugsforeningen. På venstre side af vejen ses Andelsmejeriet. Udviklingen tog fart på mange områder.
Fiskeri og arbejdspladser
I 1952 var havnen blomstrende. Der var tre fiskeeksportvirksomheder samt isværk, røgeri og et bådebyggeri. I 1962 var havnen hjemsted for ikke mindre end 107 erhvervsfiskere og 18 fritidsfiskere. Fra 1963 og frem til 1998 var der fiskeriauktion på havnen.
Fiskekutter fra 1950’erne - båden er ikke lokal
Andelsmejeriet
I 1891 blev Odden Andelsmejeri oprettet. Gårdene kunne nu producere mælk til markedet og ikke kun til eget forbrug.
Bygningern ligger der endnu - bortset fra skorstenen. Den har senere været møntvaskeri og er i dag - med nogle tilbygninger - rammen om kroen "Dok 300".
Billedet er fra ca. 1898
Brugsforeningen
1893 så endnu et andelsforetagende dagens lys. En kreds af borgere oprettedes Odden Sogns Brugsforening. I starten var der 33 medlemmer, men frem til 1930 steg tallet til 200. Den oprindelige brugsforening havde til huse på samme adresse hvor SuperBrugsen ligger i dag.
Billedet er fra ca. 1900
Stenværket
Stenværket i vores område var startet i det små sidst i 1800 tallet, men i 1910 overtages det af tysk kapital. Tyskerne udvider og opgraderer både maskiner og udskibningsforhold. Stenværket giver arbejde til mellem 50 og 100 arbejdere. I 1914 overtages udvindingen af et dansk aktieselskab, der bl.a. leverer skærver til statsbanerne. Moderniseringen af værket fortsætter.
I en periode hed foretagendet Skærvefabrikken, men i folkemunde hed det efter den tyske overtagelse ikke andet end Tyskerværket.
Billedet er fra 1924 og viser arbejderne foran det store sorteringsanlæg.
Telefon
Fra omkring 1909 har der været telefoni i området. I KTAS's telefonbog for 1909 kan man se, at Odden er en bicentral til Holbæk central, og at man kan ringe mellem 7 morgen og 8 aften om sommeren og mellem 8 morgen og 8 aften om vinteren. Registeret tæller i 1909 20 telefonabonnenter i Odden sogn. I 1930 er der cirka 110 abonnenter.
Telefoncentralen havde i starten til huse i et privat hjem (det venstre hus) i Overby. Huset har tidligere været fattigus, men er på dette tidspunkt bolig for telefoncentralbestyreren, postekspedition og telefoncentral.
I midten af billedet ses byposten, hvor man kunne hente vand. Automobilet i venstre side af billedet er kombineret postbil og rutebil. Billedet er fra ca. 1917.
Andels Elektricitetsværket
I 1913 stiftede driftige folk et andelsselskab, der skulle drive et dieseldrevet el-værk i Havnebyen. Elforsyningen satte gang i udviklingen og i 1930 var petroleumslamperne erstattet af glødelamper i hele sognet. Huset hvor elektricitetsværket var, ligger stadig i Havnebyen, men er bygget en del om. Huset ligner i dag en almindelig rummelig villa. Men villaens navn fortæller lidt af historien - huset hedder nemlig Elbo.
Vores område
Gniben var alledede den gang en seværdighed. Faktisk var der ikke mindre end to restauranter på Gniben. Billedet viser det stråtægte hus, der idag er rødt og hører til Våbenskolen. På det tidspunkt var det en afholdsrestaurant. Billedet er fra ca. 1923.
Helt ude på spidsen af Gniben var yderigere en restaurant med hotel - her var der udskænkning af øl og spiritus.
Nye tider i landbruget
Også landbruget mærkede de nye tider. Forbedrede transportmuligheder og forarbejdningen på Andelsmejeriet gav bedre muligheder for at landmændene kunne producer til et større marked. De større gårde fik eget vandværk med benzinmotor eller med el-kraft. Mekaniseringen af landbruget tog så småt sin begyndelse.
Billedet viser Brødrene Madsens mobile tærskeværk på besøg "Astrid ved Leddet" på Sjællands Odde ca. 1932.
Efter anden verdenskrig fik Danmark del i Marshall-hjælpen fra USA. En del af den store hjælpepakke blev sat ind på mekanisering af Danmarks landbrugsproduktion. Fra omkring 1950 gjorde den grå Ferguson traktor sit indtog rundt om på gårdene. Mange heste blev overflødige og med tiden også en del karle på gårdene.
Landbrugseksporten voksede og satte gang i velstandsbølgen. Samtidig tog affolkningen af landområderne sin begyndelse.
Billedet er antagelig fra en reklametryksag, motivet har ikke lokal tilknytning.
Færgehavnen
I 1965 begyndte byggeriet af færgehavnen på Sjællands Odde. I 1966 kunne rederiet Det Forenede Dampskibs Selskab DFDS sætte den nybyggede færge Mette Mols i drift på ruten til Ebeltoft. Året efter fulgte søsterfærgen Maren Mols. Overfartstiden var kortere end de ca. 3 timer som DSB kunne klare turen fra Kalundborg til Aarhus på.
Velstanden voksede og det samme gjorde antallet af personbiler. Allerede i 1968 og 69 kunne redderiet indsætte yderligere to færger på ruten.
Landliggerne
Allerede i 1920'erne begyndte de første "sommervillaer" at dukke op ved de danske kyster. Med bilismens udbredelse i 1960'erne tog sommerhusudstykningerne for alvor fart i hele Odsherred. På Sjællands Odde var landbrugsjorden ud til Sejrø Bugten lettest tilgængelig og blev udstykket i 1960'erne.
Vores område blev stadig drevet som stenværk. Først I 1972 blev Stenlejerne solgt til et konsordium, der havde planer om at omdanne "topperne" til et tre nye sommerhusområder: Gyvelbugten, Klitrosebugten og længst mod nord Tornerosebugten.
Denne side er opdateret d. 27-07-2015
