Områdets historie - Sjællands Oddde bliver til
Klimaforandringer ændrer kontinenterne
At stå på Sjællands Odde er at stå på et håndfast vidnesbyrd om naturens kræfter og tidligere tiders store klimaforandringer.
Oddens tilblivelse er et af de sidste kapitler i fortællingen om istiderne. Landskabets morfologi og strandens sten, er de indicier, som forskerne har bygget deres rekonstruktion af begivenhederne på.
Da Mellemeuropas sidste neandertalere uddøde for ca. 28.000 år siden havde jorden været igennem en lang kold klimaperiode. Enorme vandmasser var bundet i en iskappe, der dækket den nordlige halvkugle fra Ural til det Nordamerikanske kontinent samt den skandinaviske halvø. Så meget vand var bundet i ismasserne, at store områder, som vi i dag kender som hav, dengang var tørlagte. Isen svandt i perioderder for så igen at udvide sig i nye fremstød.
Sidste isfremstød på vore breddegrader
For ca. 18.000 år siden blev en vældig bræ af is presset sydpå. Isen havde i første omgang retning imod Østersøområdet, men drejede af og blev skudt op, så den dækkede dele af Nordeuropa og næsten hele Danmarks område. Tonsvis af sten blev høvlet af de bjerge, som isen blev presset hen over. Enorme mængder af sten og grus blev ført med og skubbet foran isen.
Odsherredsbuerne og Sjællands Odde viser os hvor isen stoppede for omkring 18 – 17.000 år siden.
Temperaturen på vore breddegrader har formodentlig svinget omkring fire plusgrader, så det tog tusinde af år inden isen forsvandt igen.
Isen trækker sig tilbage
Vi skal frem til for ca. 11.000 år siden, før det danske område gradvist kommer til syne under den smeltende is. Danmarks overflade fik sin form, af isens bevægelser, smeltevandets floder, efterladte isblokke og aflejringer af ler, sten og grus, der var bragt med af isen. Smeltevand fra de enorme isforekomster hævede havoverfladen til vore dages niveau.
Sjællands Odde og Sjællands Rev var skabt af de materialer, som isen havde bragt med. Bortset fra Gniben og omrpdet ud til Yderby,var odden dog stadig under havoverfladen.
Imidlertid var trykket fra isens enorme vægt forsvundet, og gradvist hævede jordoverfladen sig, så den i dag ligger ca. 4. meter højere. Langsomt blev Sjællands Odde en sammenhængende landtange.
På stranden findes mange ledeblokke (sten), der vidner om Isens bevægelser bl.a. Rhombeporfyr der stammer fra fjeldene omkring Oslofjorden. Se mere på siden Strandens sten.
Sjællands rev
Står man på toppen af Gniben i nogenlund roligt vejr (med polaroidsolbriller), er det tydeligt at iagttage Sjællands Revs under havoverfladen. Denne undersøiske forlængelse af odden fortsætter ca. 10 kilometer ud i havet.
Indvandring sydfra
Som nævnt var Homo neanderthalensis uddød. Vores direkte forfædre homo sapiens klarede sig bedre. Vi ved, at grupper af rensdyrjægere vandrede nordpå til det danske område efter at isens havde trukket sig tilbage. Jægerstenalderen tog så småt sin begyndelse.
Fundet af to urokseskeletter med pilespidser viser, at grupper af mennesker for ca. 9.500 år siden har befolket Odsherred og levet af jagt.
Billedet viser fundet af urokseskelettet fra Prejlerup. Den blev fundet i 1983. Den er anskudt med pilevåben af en gruppe stenalderjægerere, men er kun blevet såret. Senere døde den i et moseområde, hvor skelettet er blevet bevaret.
Denne side er opdateret d. 27-07-2015
