Områdets dyreliv
Ræveunge der besøgte Therosevej 7
Fasankok fotograferet af Anna og Preben Klelstrup nær Mosrosevej
Harekilling fotoraferet af Anna og Preben Klelstrup nær Mosrosevej
Dyreliv
Området har et rigt dyreliv. Hare, fasan, agerhøne er ret almindelige. Rævene ser man ikke så tit, og bestanden er ikke stor - men de er der.
Rådyr
Bestanden af rådyr er stor. Hvis man færdes lidt stille, vil man før eller siden møde et rådyr. I den sæson, hvor revirene skal fordeles, kan man også i skumringen høre dem brøle - det lyder lidt i retning af hæs hundegøen.
Fugle
Fuglebestanden er meget varieret. Guldspurve er meget almindelige. Mere sjældne fugle som tornskade tårnfalk findes også i området.
Tårnfalken ses til hængende højt over strandengen på jagt efter et af de mange firben.
Optaget af Anna og Preben Klelstrup nær Mosrosevej
Video af rå med lam
Træt tårnfalk tager et hvil
Tornirisk - Foto Jens Purup
Masser af kald kunne høres fra tårnfalkene. To tårnfalke fløj lavt over husene. Det viste sig, at det handlede om en uheldig unge, der havde dårligt ben. Benet sad helt ud til siden - det så ikke rart ud. Forældrene fodrede den nødstedte unge et par dage, men udsigterne var dårlige. Det endte med, at vi ringede til Dyrenes Beskyttelse, der kunne oplyse nummeret på en lokal frivillig. En hslv time senere ankom Irene og så på den sårede rovfugleunge. Hvis benet var af led kunne den reddes, hvis der var brud på knoglerne måtte den aflives. Hun tog ungen med i en transportkasse og bragte den til et dyrehospital. I yderligere to dage fløj forældrene rundt og kaldte på deres savnede unge.
Denne side er opdateret d. 04-05-2022