Vraget
Til startsiden

Mail til webmaster

Navigation fra sitemab

Startside Før du bygger
V R A G E T

Områdets historie - vraget

Hvad er det for et skib, hvornår strande det, og hvorfor fik det lov at blive liggende?



Oprindelig har skibet set nogenlunde sådan her ud. Fotoet er fra ca. 1950.

Fartøjet

Egentlig er det ikke et skib, men en lægter - et lastfartøj uden egen maskine. Lægteren var på 308 registerton, sejlede under navnet Brønsodde Den var speciel på grund af sin konstruktion. Den var nemlig ikke bygget af jern, men derimod støbt i armeret beton. Den var bygget i 1944, så på grund af krigen har der nok været mangel på jern til civile formål.
Lægteren blev trukket af en gammel 28 ton bugserdamper med dampmaskine, der var bygget i Kiel i 1875. Denne bugserdamper gik i øvrigt ned ud for Sjællands Odde få dage efter at lægteren Brønsodde var drevet på grund.   

Når man går tur langs stranden, lægger man mærke til det mærkelige rustne vrag, der ligger i vandet ud for stien fra Mosrosevej.

Hjalmar Olsen

Hjalmar Olsen i dykkerdragt med dykkerklokke. Han dykkede især på vrag fra krigen, som han gennemsøgte for værdier og metaller.

Ejerne

Både bugserdamperen og lægteren var ejet af et partsrederi med Hans Edvard Hjalmar Olsen og Rudolf Hermann Louis Nicolai kaldet "Rudi" som redere.
Hans Edvard Hjalmar Olsen var født i 1908. Hjalmar Olsen var ikke en helt almindelig skibsreder. På tidspunktet for forliset, kunne han skrive grosserer, kaptajn og erhvervsdykker på sit visitkort. Men han har også en fortid. Han havde været meget aktiv under krigen. Han havde været aktiv i modstandsbevægelsen. Som medlem af gruppen Lysglimt, sørgede han for transporter og over Øresund og indsamlede oplysninger om tyske installationer. Han er drev en af de sikre ruter over øresund som kaptajn på et skib med et hemmeligt rum, hvor adskillige personer kunne skjules. Men han var også en meget aktiv forretningsmand, og der gik mange rygter om hans indbringende forretninger.
Rudolf Nicolai var født i Hamborg i 1907. Også han var meget aktiv som forretningsmand under krigen. Han havde tjent godt på sortbørshandel og smugleri. Han var ikke med i modstandsbevægelsen, men samarbejdede tværtimod med Tyskerne, og omtales som værnemager.

Rudolf Nicolai

Nakkeskud

Hjalmar Olsen lig blev først fundet i slutningen af maj 1948. Politiet konstateret, at han var dræbt af et skud i nakken. Det var en fisker fra Rødvig, der fandt liget i den sydlige del af Køge Bugt.

Skud i brystet

Rudolf Nicolais lig blev fundet i Svensk farvand. Han er skudt gennem brystet.

Drabsmanden

Drabssagen er nogenlunde opklaret. Det ligger fast, at Hjalmar Olsen og Rudolf Nicolai den 22. april 1948 sejlede ud fra Sydhavnen i "K43 Elo" sammen med skipper og ejer Nilsson-Morell, matros Gustav Warn og søfyrbøder Anders Kristian Jørgensen.
Under politiets efterforskning tilstår søfyrbøder Anders Kristian Jørgensen det ene mord, men er iøvrigt meget lidt meddelsom. Han dømmes for begge mord.

Detaljeret beskrivelse

Der eksisterer en detaljeret beskrivelse af begivenhederne da Brønsodde strandede og S/S Castor forliste ud for Odden.


Link til den detaljerede beretning

Rygter og vidneforklaringer

Under efterforskningen fortæller flere vidner om at de to dræbte forretningsmænd og skibsredere skulle være i gang med en stor våbenhandel. Hjalmar Olsen havde i hele landet opkøbt maskinpistoler, som skulle sælges videre til en jødisk organisationen Haganah i Palæstina.
Rudolf Nicolai har fortalt sine venner, at han ventede at tjene gode penge på en handel med 15.000 maskinpistoler. En avis skriver, at det drejer sig om en våbenhandel til 100.000 $.     

Mange rygter fulgte i de to forretningspartnere. Blandt andet et rygte om, at både Hjalmar Olsen og Rudolf Nicolai havde indgående kendskab til detaljer om dobbeltmordet på Peter Bangsvej - en af besættelstidens mest omtalte mordgåder.

Strandingen

Strandingen skete den 30. december 1947. Bugserdamperen var med lægteren på slæb på vej fra Hundested til Randers i snestorm og meget hårdt vejr. Ruten gik nord om Sjællands Odde, og her startede problemerne. På grund af de voldsomme vejrforhold sprang trodsen mellem bugserdamperen og lægteren. Trods flere forsøg på at få en ny trodse om bord, endte det med, at lægteren drev mod land og satte sig på grund ud for vores strand.

Denne side er opdateret d. 27-07-2015