Slaget ved Sjællands Odde
Til startsiden

Mail til webmaster

Navigation fra sitemab

Startside Før du bygger
S L A G E T  V E D  S J Æ L L A N D S  O D D E

Afslutningen på Danmarks storhedstid som flådenation i træskibenes æra

Farvandet omkring Sjælands Odde var i 1808 vidne til nogle yderst dramatiske begivenheder. Begivenheder, der skrev danmarkshistorie - desværre et trist kapitel. Englændernes nedkæmpning af linjeskibet Prinds Christian Frederik kom til at markere afslutningen på Danmark-Norges rolle som en betydelig flådenation i træskibenes æra.

Baggrunden

Konflikter og rigdom

Optakten til begivenhederne var en meget konfliktfyldt og utryg periode i Europa, i Amerika og på verdenshavene.  England og Frankrig var i krig, og i Amerika rasede uafhængighedskrigen. Danmark-Norge (rigsfællesskabet med Norge underlag den danske konge) havde erklæret sig neutral, og kunne drive international handel og transport nogenlunde uforstyrret. Konvojer af handelsskibe var ofte bytte for tidens mange pirater, og engelske kapersskibe beslaglagde lasten i fjendtlige skibe, når det var muligt. Konvojer under dansk flag var beskyttet af neutraliteten og ledsaget af svært bevæbnede flådefartøjer.

Periode fra 1750 til ca. 1800 kaldes i Danmark den florissante periode. Det florissante eller blomstrende var først og fremmest overklassens formuer. Fra perioden findes mange smukke palæer og slotte i København og omegn. Handelsfolk fabrikanter, skibsredere og plantageejere opbyggede betydelige formuer gennem handel med våben, brændevin, sukker, rom og slaver. Statskassen fik også sin andel. Handel mellem de danske besiddelser rundt i verden, og ikke mindst den umenneskelige udnyttelse af afrikanske slaver på De Dansk Vestindiske Øer, kastede enorme formuer af sig.

Slaget på Reden 1801

Danmark forsøgte at holde sig ude af krigen; men englænderne følte – ikke helt uden grund - deres interesser på verdenshavene gået for nær.  

I 1801 angreb den engelske flåde København fra søsiden. Udfaldet af det berømte ”slaget på Redden” blev, at Danmark-Norge mistede over 1.000 mand og fik en god del af flåden ødelagt eller beskadiget. Kongen var efter nogle timer tvunget til forhandlingsbordet i en yderst svag position. Englænderne opnåede deres mål. Danmark trådte ud af Neutralitetsforbundet med Sverige, og Rusland.

Københavns bombardement 1807

Englænderne havde opsnappet informationer om, at Rusland var ved af svinge fra neutral til en alliance med Napoleon. Ville Danmark-Norge få samme ide, efter det engelske angreb? Danmark-Norges flåde var så stor en magtfaktor, at Englænderne ikke turde risikere dette. Den Danske flåde skulle hurtigst muligt under engelsk kommando eller erobres.
Engelske tropper blev i 1807 landsat på Sjælland, og kunne snart lægge en ring omkring København. Fra stillingerne indlede de engelske styrker en voldsom beskydning af Københavns civilbefolkning med kanoner og brandraketter. Ødelæggelserne var omfattende og omkring 3.000 blev dræbt.
Kongen havde ingen anden udvej, end at lade englænderne tage flåden. 15 kampklare linjeskibe, 15 fregatter, syv brigger og en del mindre fartøjer tog englænderne med sig. Oplagte skibe blev ødelagt på land og flådens lagre af forsyninger, krudt, sejl, tovværk m.m. blev plyndret. Et enormt økonomisk tab - og en nation efterladt uden mulighed for at forsvare sine interesser på verdenshavene.

Hvad er et linjeskib

Et linjeskib svarer til det englænderne kalder et orlogsskib. Store krigsskibe med typisk 60 – 90 kanoner. Linjeskibene var med deres op til 100 meter lange skrog og høje master en gigantisk og kompliceret trækonstruktion. Konstruktionen af alene skroget krævede mere end 2.000 store egetræer og et helt ufatteligt antal arbejdstimer. Når skibet var operationsdygtigt bestod besætningen af over 600 mænd og drenge.

Enkelte af Danmark-Norges i alt ca. 20 linjeskibe var væk fra København, da englænderne tog flåden. Et af dem var det ret nybyggede Prinds Christian Frederik. Det stolte flådefartøj lå i Norge i 1807 og undgik derfor i første omgang englændernes beslaglæggelse.
Linjeskibet Prinds Christian Frederik var 53,6 meter langt og stormasten havde en højde på 57 meter over vandlinjen. På de tre master og bovsprydet kunne der sættes 24 forskellige sejl som var fastgjort og blev håndteret med et sindrigt system af tovværk – i alt omkring 15 – 20 kilometer tovværk af forskelig tykkelse. Sejlarealet var på 4350 m2. På de to kanondæk samt andre steder på skibet var der placeret 66 kanoner, hvoraf de 28 største kunne skyde med kanonkugler der vejede ca. 12 Kg. stykket. Fuldt kampklart krævede skibet en besætning på 625 dygtige, hårdføre og modige mænd.

Linjeskibet Prinds Christian Frederik

Prinds Christian Frederik fik i marts 1808 hemmelig ordre fra kongen. Ordren gik ud på, at et engelske flådefartøjer som patruljerede i Storebælt skulle sættes ud af spillet.
Besætningen var i dårlig forfatning. Mange var syge af ”skibsfeber” - en tyfusepidemi, der begyndte med feber og ofte endte med døden. 200 af skibets veltrænede besætningsmedlemmer var syge. Prinds Christian Frederik sejlede derfor først til Helsingør, hvor de mest alvorligt syge kunne bringes i land. Hurtigt sammenskrabede besætningsmedlemmer uden den nødvendige træning erstattede de syge, der var sat i land. Det var ikke muligt at skaffe en fuld besætning, så kun 576 mand – hvoraf nogle var syge andre utrænede – var ombord, da skibet sejlede ud fra Helsingør for at løse sin opgave.
Englænderne var tilstede med flere fartøjer i de danske farvande, og efterretningerne var mangelfulde – man vidste ikke hvor englænderne havde deres skibe. Opgaven var yderst farlig.

I Kattegat fik englænderne øje på det danske linjeskib den 22. marts ved midagstid. Snart var de to engelske orlogsskibe Stanly og Nassau på jagt efter Prinds Christian Frederik. Englænderne var i overtal og Kaptajn C. W. Jessen besluttede at forsøge, at få sit skib til Helsingør, hvor det ville være beskyttet af Kronborgs batterier. Da Prinds Christian Frederik var kommet rund om Sjællands Rev, var de to engelske skibe kommet tættere på – en kanonduel var uundgåelig. Ved 7 tiden i aftenskumringen lå Stanly i kølvandet og halede ind på Prinds Christian Frederik.  Så snart Stanly var på skudhold åbnede Prinds Christian Frederik ild fra kanonerne i agtergalleriet. Til trods for skader på Stanlys sejl var den hurtigere. Snart havde Prinds Christian Frederik et fjendtligt fartøj på hver side, og kampen tog fat for alvor. Målt i kanoner var Englænderne på sin vis ikke voldsomt overtallige. Hvert af de engelske linjeskibe havde 68 kanoner imod Prinds Christian Frederiks 66, men kun halvdelen af englændernes kanoner pegede imod det danske skib. Imidlertid havde de engelske skibe dobbelt så mange veltrænede folk til at betjene de kanoner, der pegede imod Prinds Christian Frederik. Trods det var kampen langtfra hurtigt afgjort. Kanonduellen kom til at fortsætte til længe efter mørkets frembrud. Skibene lå med kun ca. 100 meters afstand, så stort set alle skud ramte. Der skete stor skade på alle tre skibe. Det krævede 6 – 10 mand at betjene hver af de tunge støbejernskanoner, og et trænet mandskab kunne afgive 8 – 10 skud i timen. Med andre ord kan op imod 1.500 kanonkugler have ramt Prinds Christian Frederik og 750 hver af de engelske skibe på de to en halv time kampen varede. Ud over kanonkugler anvendtes kardæsker(datidens klyngebomber) og brandgranater. Der var mange sårede på begge sider, og de tre skibe var efterhånden godt sønderskudte.

Værst var det naturligvis på Prinds Christian Frederik, der havde fået ild fra begge sider. Roret fungerede ikke, og der var ikke meget rigning tilbage at hejse sejl i. En forlængelse af kampen var derfor udsigtsløs. Under kampen havde en nordøstlig kuling skubbet de kæmpende skibe imod Sjællands Odde. Klokken cirka 22 stod Prinds Christian Frederik på grund. Herefter strøg kaptajn Jessen flaget og overgav sig. Han ventede til skibet kom på grund i forvisning om, at brændingen ville ødelægge hvad der var tilbage af Prinds Christian Frederik. På den måde undgik han, at skibet kunne komme under engelsk kommando.
Prinds Christian Frederik blev sat på grund nogle hundrede meter fra land, der hvor Havnebyen senere opstod. Af mandskabet på Prinds Christian Frederik var 64 døde, 84 hårdt sårede og yderligere 45 lettere sårede. De døde blev af lokalbefolkningen begravet ved Overby Kirke og de levende blev ført med englænderne som krigsfanger.
Den 23. marts om morgenen var krigsfangerne overført til de engelske skibe. Englænderne forsøgte at lette Prinds Christian Frederik ved at smide kanoner og andet tungt over bord, så skibet kunne trækkes flot. Imidlertid stod det klart, at Prinds Christian Frederik ikke kunne reddes, og englænderne satte ild til det strandede træskib. Klokken cirka 10 genlød Sjællands Odde af et gevaldigt brag – ilden havde nået krudtdepotet nederst i skibet.

Nærkamp på kanoner

Alligevel er det Peter Willemoes, der i særlig grad huskes og hædres i forbindelse med slaget ved Sjællands Odde. Måske er forklaringen andet end militær.
Danmarks udenrigspolitik havde fejlet totalt, økonomien lå i ruiner og den flåde, der havde været nationens stolthed i generationer, var nu ødelagt eller under engelsk flag. Tiden kaldte på noget at samles om, f.eks. en helt. En flot flådeofficer, der som kun 24 årig falder for fædrelandets ære, er naturligvis skræddersyet til denne rolle.    

Under alle omstændigheder går det sådan, at N. F. S. Grundtvig, der var ven med Peter Willemoes, skriver sangen ”Kom hid i piger små” til Willemoes pris. I 1883 bliver mindesmærket over de faldne ved Overby Kirke udvidet med en søjle specielt tilegnet Willemoes ære. Denne udvidelse er bekostet af Søløjtnantsselskabet. Senere udfører marinemaleren Christian Mølsted et stort maleri, der viser kampene under Slaget på Reden 1801. Den 17 årige Peter Willemoes har en fremtrædende plads i billedet. Dette flotte maleri blev med årene gengivet i næsten alle danske historiebøger for grundskolen. I 1907 skrev Laurits Christian Nielsen teaterstykket Willemoes med musik af blandt andet Carl Nielsen. I København og mindst fem andre byer er en gade opkaldt efter Willemoes.

Premierløjtnant Peter Willemoes var blandt de dræbte i Slaget ved Sjællands Odde. Peter Willemoes har opnået status af søhelt. Han blev født i 1783 i en fin familie (faderen var kammerråd og amtsforvalter). Allerede som 12 årig blev han elev på søkadetakademiet. Som 17 årig blev han sekondløjtnant. Man må sige at karrieren kørte på skinner, for efter blot et år var han chef på et flådebatteri i Københavns søbefæstning. I denne funktion tog han del i forsvaret under Englands angreb på København i 1801. Hans flådebatteri kæmpede i halvanden time, men måtte så trække sig ud af kampzonen. Peter Willemoes kan have optrådt særligt modigt ved denne lejlighed, men det er ikke underbygget af historiske kilder. På Prinds Christian Frederik var Peter Willemoes blandt de fem højest rangerende officerer. Men i kamphadlingerne ved Sjællands Odde fik han ikke mulighed for at udmærke sig. Allerede i den første engelske ild, blev den 24 årige Willemoes ramt i hovedet af en engelsk kanonkugle og fik det meste af hovedet skudt bort.   

Officererne sekondløjtnant W. Dahlerup og Premierløjtnant Soland mistede ligeledes livet i slaget.

Den næstkommanderende Kaptajn Rohde mistede en arm og løjtnant Top mistede højre ben og premierløjtnant Ferry blev lettere såret. Chefen kaptajn Jessen roser i sin ”underdanigst rapport” til kongen premierløjtlant Ferry for at udvise ”koldt mod”.

Søhelten Peter Willemoes


Kilder

Denne artikel er overvejende baseret på Helge Andersen: Orlogsskibet Prinds Christian Frederik, Nyboder Boghandel, 1993, ISBN: 87-980893-6-6, 8798089366. Andre kilder afviger på forskelig vis fra bogens oplysninger, f.eks. hvad angår antallet af engelske skibe der deltog i bataljen samt antallet af døde og sårede.
Hvis du vil læse hele historien om Prinds Christian Frederik og søslaget kan bogens anbefales.

Lokale oplevelser


Mindesmærket ved Overby Kirke er et besøg værd. I selve kirken hænger en model af Prinds Christian Frederik som kirkeskib.


I Havnebyen kan man se et stort anker fra Prinds Christian Frederik. Det er opstillet ved parkeringspladsen nær lystbådehavnen.


Ved havnen er en  mindesten over slaget opstillet på skrænten over lystbådehavnen. Der er adgang via en sti fra parkeringspladsen samt via Willemoesvej.

Denne side er opdateret d. 12-01-2016